For Virksomheder
En fantastisk mulighed for at fremme det sunde arbejdsmiljø
Mange virksomheder har stor fokus på medarbejdernes vækst og trivsel, da fordelene er indiskutable. Ud over at en medarbejder i trivsel når sine mål og bidrager til kulturen og bundlinjen, så er vores fælles ansvar for hinanden i højsædet i disse år.
Derfor er Coaching gennem fleksible lønpakker (her kaldet flexcoaching) et populært tilbud til medarbejderne indenfor det private og offentlige arbejdsmarked og mange er allerede med.
Fleksible lønpakker eller bruttolønsordninger er en ordning tilknyttet de fordele SKAT giver, hvor virksomheden tilbyder medarbejderen forskellige former for goder, som medarbejderen selv betaler og opnår en stor besparelse ved. Coaching er et af disse goder og jeres medarbejdere kan opnå op til 50% besparelse ved tilkøb af coaching.
Hvad kan det bruges til?
Coaching er et samarbejde mellem din medarbejder og en af os, hvor vi hjælper med bevidstgørelse af adfærdsmønstre og lærer medarbejderen at bruge sig selv fuldt ud. Vi tager udgangspunkt i medarbejderens situation og udfordringer, sætter mål og inspirerer og sparrer, så medarbejderen får adgang til sin fulde kraft og styrke.
Via et indgående kendskab til og stort erfaringsgrundlag i at arbejde med dybtgående forandringsprocesser støtter vi medarbejderen i hurtigt få klarhed over, hvilke forandringer der skal til for at nå mål, balance og trivsel. Medarbejderen vil få fat i sin power, bryde barrierer og agere på nye måder – og bliver klar på hvad denne kan, vil og står for. Med nye redskaber bliver det muligt at komme videre i et nyt gear og med ny energi til gavn for alle.
Læs mere under “For Dig”
Det er let at komme i gang
Kontakt os eller vores samarbejdspartner Benify (Benify.dk). Vi sender en samarbejdsaftale, der underskrives af os og jer.
Medarbejderne tilbydes WorkLife coaching, Karriere- eller Ledercoaching. De medarbejdere, der ønsker at tilkøbe et forløb, modtager et dokument fra jer (se eksempel her – Tillæg til ansættelseskontrakt ), der bekræfter aftalen. Vi modtager bestilling fra jer og kontakter medarbejderen, og så er vi i gang.
Sådan foregår det
Der købes det antal timer, som medarbejderen vurderer, der er behov for. Disse skal bruges indenfor 1 år fra købsdatoen.
Coaching kan tilvælges hele året, da det hører under modulet ”Uddannelse” i SKATs ordning.
Coachingmøderne afvikles som individuelle samtaler. Tidspunkt og interval aftales mellem medarbejderen og coachen. Samtalerne gennemføres som udgangspunkt i coachens lokaler med mindre andet aftales. Samtalerne afvikles i fuld fortrolighed – coachen har tavshedspligt.
Priser er angivet ekskl. moms. Når virksomheden faktureres for medarbejdernes valg af coaching timer tillægges fakturaen moms. Der afregnes direkte mellem virksomheden og coachen ved opgavens start.
Hvis medarbejderen fratræder i perioden, tilfalder evt. ubenyttede timer jer, som aftaler anvendelse med os.
Coachingydelserne i flexvalg er ikke et alternativ til psykolog- eller stressbehandling. Kontakt os gerne for sparring på en konkret situation.
Har I spørgsmål eller ønsker at lave en aftale med os om Flexcoaching, så kontakt os endelig. Vi ser frem til et givtigt samarbejde.
Lisbeth Storm
ID Mastercoach Certificeret ID Psykoterapeut MPF
- 28 97 35 97
- lisbeth@lisbethstorm.dk
- www.lisbethstorm.dk
Anne Holmgaard
Mastercoach
- 40 72 72 42
- anne@anneholmgaard.dk
- www.anneholmgaard.dk